Præsidenten, Touren og stakkels Pierre Beuffeuil

Når Tour-feltet på lørdag tordner ind i den lille by Colombey-les-Deux-Églises og afgør 8. etape med en bakkespurt op ad landevejen RN19, vil der være målstreg tæt op ad det sted, hvor feltet i 1960 stoppede for at hilse på den franske nationalhelt og præsident Charles de Gaulle.

Det er eneste gang i Tour-historien, at feltet har indgået våbenhvile og gjort holdt for at hilse på en tilskuer. Det var et impulsivt pr-stunt, som løbsdirektør Jacques Goddet iværksatte, da han ved en kontrolpost tidligt på etapen fik nys om, at præsidenten ville tage opstilling i byen og hylde rytterne på deres vej mod målet i Troyes.

Colombey-les-Deux-Églises. Præsidentens ejendom befinder sig bag muren til venstre i den sydligste del af byen. Hans møde med Tour-feltet fandt sted i udkanten af byen mod nordvest. Foto: Brian Askvig.

Da jeg sidste år var på vej mod Paris efter en visit i Tour-karavanen i Moirans-en-Montagne i Jura-departementet, lagde jeg vejen forbi Colombey-les-Deux-Églises. Det var før, det blev kendt, at byen i år for første gang i Tour-historien ville komme på rutekortet som etapeby.

Jeg havde besøgt byen flere gange forinden – også for at aflægge visit ved præsidentens gravsted og inspicere det enorme lorrainekors, der er rejst til hans ære et par hundrede meter i fugleflugtslinje fra hans hjem – og jeg søgte tilbage for at få en brik til at falde på plads i min rekonstruktion af den mindeværdige dag i 1960, da feltet hyldede præsidenten.

Det var en dag, som også fødte en af løbets særeste vandrehistorier. Her er den i koncentreret form: 

På næstsidste etape af Tour de France i 1960 stoppede feltet for at hilse på præsident Charles de Gaulle, som opholdt sig i sin private bolig, La Boisserie, i Colombey-les-Deux-Églises. 

De Gaulle gik på gaden for at trykke hænder med fremtrædende ryttere, og våbenstilstanden i feltet udnyttede den upåagtede regionalrytter Pierre Beuffeuil til et overraskelsesangreb, som sikrede ham en fornem etapesejr.

Denne fantastiske historie er siden blevet gengivet igen og igen i den brogede fortælling om Tour de France – i alt fra tarvelige souvenirhæfter til mesterværker som Joakim Jakobsens ‘Tour de France’. 

Jeg har selv mere end én gang givet historien liv i min tid som journalist på Ekstra Bladet, fordi jeg sørgeligt ukritisk citerede kilder, jeg stolede på, men kendsgerningen er blot, at historien om Pierre Beuffeuil og den stjålne etapesejr ikke er sand.

Jeg nåede for år tilbage yderligere til den pinefulde erkendelse, at jeg tog fejl, da jeg engang skrev, at feltet stoppede ud for La Boisserie, som ligger i den sydlige udkant af Colombey-les-Deux-Églises. 

Der findes både billeder og filmoptagelser af mødet mellem præsidenten og stjernerytterne, og en dag indså jeg, at mødet ikke kunne have fundet sted ved præsidentens bolig. Omgivelserne på reportagebillederne fra mødet med feltet matcher ikke dem, La Boisserie befinder sig i.

Indgangen til præsident De Gaulles ejendom, La Boisserie, i Colombey-les-Deux-Églises. Foto: Brian Askvig

Jeg kom ind i byen østfra, som også feltet gør det på lørdag. Straks, når man krydser bygrænsen, er der skilte til La Boisserie, som ligger tilbagetrukket i en parklignende have med høje træer. Damen i den lille boutique, der sælger souvenirs ved ejendommen, hjalp mig på vej. 

Nej, det var bestemt ikke her, at De Gaulle trykkede hånd med Gastone Nenceni i den gule førertrøje, Jean Graczyk i den grønne pointtrøje og André Darrigade i verdensmestertrøjen, forstod jeg. 

Det var langt derfra ved den nordvestlige bygrænse, fortalte damen og sendte mig på vej med temmelig luftige dessiner om ruten dertil. Oppe på bakken på vejen til Troyes. Dén vej, sagde hun og viftede med hånden. Merci, madame.

Oppe på bakken, dér hvor hovedvej RN19 løber sammen med Rue de la Montagne, ligger et hus, som jeg med det samme syntes, jeg kunne genkende fra de gamle billeder, jeg har studeret så ofte.

Bygningen huser i dag en feriebolig ved navn L’Étape du Général. Den var lukket den dag, men jeg ringede til ejeren og fik bekræftet, at det historiske møde fandt sted netop dér foran huset.

Det var dén brik, jeg skulle have på plads: Jeg skulle finde ud af, hvor præsidenten mødte den gule trøje.

Og det er altså sådan cirka dér, hvor målstregen er malet på asfalten på lørdag, kan man konstatere ved granskning af årets livre de route – rutebogen, biblen, the roadbook.

Her kommer så den fulde historie om præsidenten, Tour de France og stakkels Pierre Beuffeuil, som var dagens stærkeste og kløgtigste rytter, men alligevel af folkeviddet huskes som en skidt knægt, der stjal en etapesejr:

Som leder af de frie franske styrker under Anden Verdenskrig opnåede general Charles de Gaulle status som nationalhelt ved befrielsen, og han blev siden en dominerende politisk figur i Frankrig og Europa.

Han spillede en afgørende rolle i skabelsen af det moderne Frankrig og betragtedes i vide kredse som landsfader, så da det på 20. etape, som gik fra Besançon til Troyes, kom Tour-direktør Jacques Goddet for øre, at præsidenten ville tage opstilling på gaden for at hylde feltet, når det skød gennem Colombey-les-Deux-Églises, øjnede han straks en gylden chance for at skabe association mellem den umådeligt populære præsident og Tour de France.

Goddet kontaktede straks fremtrædende ryttere i feltet for at få deres accept af et stop i den lille by. 

Den franske toprytter Henri Anglade påtog sig opgaven at forhandle våbenhvile på plads i feltet, og da feltet nåede byen, stod præsidenten ganske rigtigt i egen høje person dér på toppen af bakken og tog imod de benovede ryttere.

‘Touren hylder med hengivenhed præsident de Gaulle,’ erklærede en stolt Goddet ved hjælp af en megafon ifølge avisen Le Parisien. Præsidenten tog sig tid til at lykønske Nencini med sejren i verdens største cykelløb. ‘Held og lykke. De vil vinde Touren,’ sagde de Gaulle.

På dette sted, lige uden for denne bygning, som i dag huser ferieboligen L'Étape du Général, tog præsident Charles de Gaulle mod Tour de France-feltet. Foto: Brian Askvig.

Myten vil vide, at Beuffeuil på grund af en defekt var faldet bagud og nåede landsbyen nogle minutter efter feltet. Han havde intet hørt om den aftalte høflighedsvisit, og da den 25-årige rytter nåede frem, antog han, at feltet holdt stille på grund af et styrt.

Resolut styrede han sig fri af problemet og skød af sted mod Troyes – snart med feltet halsende efter sig som et ulvekobbel, der mente sig snydt for et bytte. Forgæves. Beuffeuil kørte alene ind i Troyes og vandt karrierens største sejr.

Øjenvidneskildringer og etapereportager bragt i aviser og tv fastslår imidlertid, at Beuffeuil rev sig løs fra feltet længe efter, at rytterne havde taget afsked med præsidenten i Colombey-les-Deux-Églises.

Dette er dokumenteret til overflod af Jean-Pierre de Mondenard, som er kendt for at afsløre løgn og bedrag i cykelsporten – det være sig både doping og vandrehistorier.

I et tv-interview før Tour de France 2020, hvor ruten passerede lige forbi hans bolig i landsbyen Le Gua i Charente-Maritime-departementet, erklærede den da 85-årige Beuffeuil, at han satte sit angreb ind 20-25 kilometer fra Troyes.

Heller ikke i en tv-reportage fra selve dagen i 1960 mæles et ord om usportslig optræden. Tv-kommentatoren nævner derimod 'La Villeneuve' som stedet, hvor Beuffeuil skød alene af sted, og billeder af et byskilt påmalet navnet 'La Villeneuve-au-Chêne' ruller samtidig over skærmen.

Byen ligger 30 kilometer fra centrum af Troyes – og mere end 40 kilometer fra Colombey-les-Deux-Églises.

Der bør således ikke herske tvivl om, at Pierre Beuffeuil ikke snigløb sine kolleger i feltet den dag i juli 1960. Han ankom ganske rigtigt til Colombey-les-Deux-Églises nogle minutter efter feltet, og der fik han lov til at forrette sin nødtørft på en landsbyboers toilet. Bagefter kunne han ikke lige huske, hvor han havde stillet sin cykel, og da han fandt den, havde feltet forladt byen.

Beuffeuil havde da egentlig opgivet ethvert håb om at nå op til feltet, men da det faktisk til sidst lykkedes ham, satte han sig på hjul i feltet og holdt sig parat til at sætte sit angreb ind.

Myten om Beuffeuil har i årtier levet sit eget faktaresistente liv og er krøbet helt ud på overdrevet, idet han endog skulle have undskyldt sin brøde og erklæret som plaster på såret, at han da havde stemt på Charles de Gaulle ved præsidentvalget. Videre har det heddet sig, at løbsdirektør Jacques Goddet skulle have krævet Beuffeuil dømt for landsforræderi.

Alt dette har naturligvis intet på sig. Pierre Beuffeuil vandt etapen, fordi han var den bedste i feltet den dag. Det samme var tilfældet seks år senere, da han vandt endnu en etape i Tour de France i kraft af en overlegen solopræstation.

På den 232 kilometer lange 21. etape fra Montluçon til Orléans angreb han kort efter start og kørte 205 kilometer alene, før han krydsede stregen tre minutter og 15 sekunder før sin nærmeste konkurrent.

De to fornemme sejre i verdens største cykelløb blev højdepunkterne i Beuffeuils professionelle karriere, som strakte sig fra 1956 til 1967. Til dato er han dog mest kendt for sin hovedrolle i en begivenhed, som aldrig fandt sted.