Et perfekt match?

Jeg har det svært med job, som kun eksisterer, fordi de, der har de job, ikke har opnået den ultimative succes i arbejdslivet. Der er et eller andet med troværdigheden, som nager mig.

Tag nu for eksempel job i det vidtforgrenede arbejdsløshedssystem, hvor et ganske betragteligt antal mennesker lever af, at folk har mistet deres arbejde. Hvis alle disse jobrådgivere, konsulenter, kursusledere og så videre faktisk evnede at skaffe arbejde til alle os arbejdsløse, ville de miste deres eget arbejde.

Man kunne let få den tanke, at motivationen for at skaffe alt det arbejde, de er ansat til at skaffe, er til at overskue.

Nå, ikke desto mindre har jeg netop søgt et sådant job, nemlig i Odense Kommune. Der har man brug for en jobrådgiver, som kan svare bekræftende på spørgsmålet: ‘Kan du få ledige dagpengemodtagere i job?’

‘Is there another kind?’, ville oberst Jessup i Jack Nicholsons skikkelse hvæse nedladende som reaktion på det der irriterende stykke dobbeltkonfekt, der har sat sig fast i spørgsmålet og er blevet overset af alle i systemet. 

Jeg valgte at vende den anden kind til og nikkede bare og nævnte det ikke med et ord i min ansøgning. Der stod trods alt ikke noget i stillingsopslaget om 'blik for detaljen' eller 'kvalitetssikring'. Der stod godt nok noget om 'grundighed', men jeg lod det ligge.

Jeg hæftede mig dernæst ved dette udsagn: 'Ledigheden skal nedbringes. Og vi ved, hvordan man gør!'

Ja, det skal jeg da lige love for, at I gør. I ansætter simpelt hen flere folk. Sådan!

Man skulle ellers tro, at der var rigeligt at tage af i egne rækker. Som jeg skrev i en tidligere artikel, var jeg for nylig på kursus i jobcenteret, hvor ikke færre end tre rådgivere var mobiliseret til at holde styr på ni kursister. Det klarede de fint, men jeg tror faktisk, at to rådgivere havde klaret opgaven lige så godt.

Det pågældende kursus hed AC-boost og havde som mål, at jeg skulle lære at navigere i 'det akademiske arbejdsmarked' som jeg er en del af, fordi jeg er uddannet journalist. 

Det er alene på grund af det kursus, at jeg har søgt stillingen som jobrådgiver.

Jeg forstod nemlig den formiddag, at man faktisk ikke forventes at kunne indfri alle de krav, en arbejdsgiver opstiller i sin stillingsannonce, og at man sådan set har de relevante kompetencer, hvis bare man føler, man har det.

Således forberedt af Odense Kommune til kampen om jobbene står jeg godt rustet, vil jeg mene, til et job i netop Odense Kommune. Og ikke mindst, naturligvis, i jobcenteret i Odense Kommune. 

Tiden vil vise, om de gode råd virker.

Her er min ansøgning:

Journalist søger ny udfordring

Med fornyet optimisme efter et nyligt overstået AC-boost på Jobcenter Odense, hvor jeg fik indprentet, at stillingsannoncer faktisk blot er ønskesedler, og at arbejdsgivere aldrig forventer at få alt, hvad de ønsker sig, søger jeg hermed stillingen som jobrådgiver i Odense Kommune.

Blot to ting på jeres lange ønskeseddel kan jeg ikke umiddelbart levere, men resten kan jeg sætte flueben ved, idet jeg på boost-mødet blev opmuntret af den overrumplende kendsgerning, at jeg har de rette kompetencer, hvis bare jeg føler, at jeg har dem.

Jeg noterede mig således, at man kan vigte sig af en kompetence, hvis man føler, at man mestrer blot 50 procent af den, og derfor kan jeg med styrket tro på egne evner tilbyde mig som kandidat til stillingen.

Som sagt er der et par fagfelter, hvor end ikke min nyligt op-boostede selvtillid tillader mig at hævde, at jeg er kvalificeret. Det skyldes, at jeg er helt blank på disse områder. Det gælder 

• relevant uddannelse/baggrund med erfaring inden for afholdelse af jobrettede samtaler
• solidt kendskab til Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik (LAB) og til arbejdsmarkedets åbninger for jobparate ledige

Til gengæld er det ubestrideligt, at jeg trods disse mangler er lige så god til at få mig i arbejde, som I er. 

Jeg er personligt i meget høj grad motiveret for at nedbringe ledigheden i Odense, og vi har således på papiret et fælles mål. Jeg har et konkret forslag til, hvordan vi sammen tager et skridt i den rigtige retning, og jeg håber derfor, at I vil se mig til en personlig samtale.

Med venlig hilsen

Brian Askvig