I ringer bare. Jeg kan det hele ...

Engang for mange år siden arbejdede jeg på aftenholdet på Beauvais Konserves på Odense Havn, hvor jeg skovlede porrer i bundter op på et transportbånd, som førte grøntsagerne ind i produktionshallerne til sortering, tilberedning og til sidst frysning eller konservering.

Vi var to gutter, der med hver sin høtyv tømte en container, og endnu før, den var helt tom, holdt en lastbil parat med en fyldt container, der så skulle tømmes. Det var hårdt arbejde, og hvis vi mistede pusten, og tempoet dalede, skræppede damerne ved sorteringsbåndet op som vilde gæs: ‘Porrer, porrer … porrer, porrer’, skreg de, indtil de atter fik forsyninger i en lind strøm.

For første gang i over 30 år er jeg nu ledig på jobmarkedet, og jeg skriver ugentligt mindst to jobansøgninger, som man skal, når man er på dagpenge. Jeg har lavet et fyldigt cv og har husket det hele – også mine hårde, kolde måneder på havnen dengang. Jeg har bare skrevet, at jeg var ufaglært arbejdsmand, men det sælger ikke varen. Det ved jeg nu efter to måneders lediggang med karrierevejledning, onlinekurser og velmente råd fra folk, der ved, hvad de taler om. Jeg har lært, at det meste af det, man kan, ikke kan sælges som det, det er.

Så hvad kalder man sådan en porrecontainertømmer, når man vil gøre sine hoser grønne over for arbejdsgiverne? Var jeg faktisk i virkeligheden 'agricultural production facilitator'? 'Entry level food production technician'? Havde jeg været fejedreng i Bilka, havde jeg været 'floor manager'. Det ved alle. Flaskedreng? Nej, 'beverage container organizer'. Eller måske bare 'genanvendelseskoordinator'?

Senere blev jeg leder af Kulturværkstedet i Kultur- og Aktivitetshuset Badstuen i Odense. Jeg var altså værkstedsleder. Prøv med 'afdelingsleder i Odense Kommune'. Den er nem.

Så blev jeg journalist, og nu søger jeg job som journalist. Eller kommunikationsmedarbejder. En, der forstår sig på at formidle et budskab, så modtageren opfanger og forstår det. Alle ved vel, hvad en journalist kan?

Nope, det er ikke nok bare at være journalist, men man kan da heldigvis også meget mere, end man troede til at begynde med. Det gælder bare om lige at ryste posen og forstå, hvad det, man kan, rent faktisk hedder.

På Ekstra Bladet skrev jeg en del om professionel cykling, og jeg var blandt andet dybt involveret i tilrettelæggelsen og produktionen af de tykke cykelmagasiner, vi udgav hvert år op til Tour de France og i nogle år også som optakt til sæsonen.

Ikke mindst idéudviklingen spillede jeg en ikke ubetydelig rolle i.

• Idéudvikling? Nej, prøv med 'produktudvikling'.
• Jeg var altid den, der læste den sidste korrektur i de hektiske timer op til trykstart. I dag forstår jeg, at jeg stod for 'kvalitetssikring'.
• Jeg arbejdede i lange perioder tæt sammen med magasinredaktøren for at få alt på plads inden deadline. 'Indgående kendskab til projektstyring'.
• Jeg lavede rejseplan og sørgede for hotelbooking, billeje og flybilletter til mine mange reportagerejser. 'Logistik/administrationsopgaver'.
• Jeg var tovholder på Tour de France-dækningen. 'Koordinator/koordinering'.
• Jeg researcher, før jeg skriver. 'Omfattende erfaring med videns- og dataindsamling'.
• Jeg sætter en ære i at aflevere fejlfrie manuskripter. 'Kvalitetsbevidst'.
• Jeg hjælper gerne mine kolleger. 'Har demonstreret udpræget talent for coaching'.

Jeg kan nu hævde at være 'analytisk', 'detaljeorienteret' og 'løsningsorienteret', og som jeg forstår det, har jeg 'organisatorisk forståelse', 'indsigt i forretningsudvikling' og 'helhedsforståelse'. Jeg kan også 'jonglere' med mange opgaver. Hvem skulle have troet det?

Jeg skriver som nævnt mindst to ansøgninger om ugen, så det er allerede blevet til en del. Ingen har kaldt mig til samtale endnu, men det kommer. Jeg skal bare blive endnu bedre til at bullshitte mig igennem jobsøgningsprocessen. Jeg er nemlig 'procesorienteret'. Altså, indtil jeg så faktisk bliver kaldt til samtale. Så er jeg selvfølgelig 'resultatorienteret'.

I ringer bare. Jeg kan det hele.