Gi' en bajer og sig noget pænt

Jeg har udelukkende mødt venlige mennesker i systemet i mine snart tre måneder som arbejdsløs. Karriererådgivere, jobkonsulenter, a-kassemedarbejdere og kursusledere har alle vist sig at være sympatiske, forstående og hjælpsomme.

Det er rart, og jeg gør mit bedste for at gengælde venligheden og gøre, hvad det er mig pålagt som betingelse for at få dagpenge udbetalt hver måned. Det er bare ... ja, jeg burde måske holde min mund, men det er bare svært at tage hele det her system alvorligt.

Jeg har i denne uge været til et obligatorisk møde. Forpligtelsen gjaldt selve mødet. Ikke emnet. Man skal åbenbart til møde i sin a-kasse, når man har været på dagpenge i næsten tre måneder. Det er for så vidt ligegyldigt, hvad mødet handler om. Man skal bare til møde.

Der var nogle forskellige møder, jeg kunne melde mig til. Havde jeg ikke gjort det, kunne jeg miste mine dagpenge. Eller nogle af dem. Der var møder, der handlede om noget med gode råd til jobsamtalen og stillingsansøgningen og cv'et, men der var kun plads på 'Bliv bedre til at netværke'-mødet i Aarhus, så det måtte jeg vælge. Det var fint nok. Jeg vil gerne blive bedre til at netværke.

Mødet tog 55 minutter, og da jeg sad i toget hjem til Odense, slog det mig, at det da alligevel er utroligt, at nogen mener, at jeg står bedre rustet på jobmarkedet nu, da jeg har brugt det meste af en dag på at se og høre en venlig mand læse nogle Powerpoint-slides højt og indskærpe over for mig, at jeg som led i min jobsøgning helst dagligt bør ringe til vildfremmede virksomhedsejere og chefer i alle lag for at indynde mig.

'Hej, jeg vil bare lige høre, hvad I går og roder med for tiden? Hvordan kommunikerer I med omverdenen? Og internt? Og hvad synes du, jeg skal gøre for at øge min chance for at gøre mig attraktiv på jobmarkedet?'

Sådan kunne man gøre, forstår jeg. 'Ring og få en snak og hør lidt om, hvad der sker.' Man kan også, lød opfordringen, sende en hurtig besked på LinkedIn til en arbejdsgiver, som man gerne vil arbejde for, og understrege, at man er optaget af eksempelvis trivsel på arbejdspladsen, resultater på arbejdsmarkedet og bæredygtighedskommunikation, eller at man er 'stærk på facilitering' (som vist nok kan betyde hvad som helst) – og at man selvfølgelig altid har lyst til en kop kaffe.

Opfordringen er altså, at man skal puste en masse varm luft ind i hovedet på disse tilfældige mennesker i forventning om, at det pludselig går op for dem, at de har for få ansatte i deres virksomhed.

Ja, det kommer så ikke til at ske for mit vedkommende. Jeg er temmelig sikker på, at de arbejdsgivere, jeg har lyst til at arbejde for, har andet at lave end at sidde og smalltalke med arbejdsløse, som formentlig på få minutter kunne have researchet sig frem til det, de søger svar på.

Der er dog også andre måder at netværke på, sagde kursuslederen og satte trumf på: Hvis man nu en dag tilfældigvis havner ved siden af en potentiel arbejdsgiver ved en fodboldkamp eller en håndboldkamp, så kan man jo lige byde ham på en stor fadøl, hvis han så til gengæld bruger et par minutter på at overvære en nøje indstuderet monolog om ens fortræffeligheder. 

Lefle for en chef med en fadøl? På et stadion? På hans fridag? Virkelig? Er det, hvad systemet forventer af os? Skal jeg rende rundt ved koncerter og sportsbegivenheder og opstøve potentielle arbejdsgivere og behagesygt hælde øl på dem for at få deres opmærksomhed? Ain't gonna happen! 

Skulle det ske, at jeg tilfældigvis en dag blev sidekammerat med en chefredaktør ved en fodboldkamp, så håber jeg da, at jeg som journalist – i højere grad end ved blot at gi' en bajer – ville imponere ham, hvis jeg begyndte at afhøre ham om, hvorvidt han betaler skat af alle de fribilletter og alle de gratis bajere, han får stukket i hånden i løbet af en sæson.

Men nej, man må ikke være fræk, når man skal udbygge sit netværk. I opsummeringen af mødet, da de 55 minutter næsten var gået, lød det: 'Husk at rose, sige noget pænt om/til dem, du ønsker hjælp fra'.

Aha, man skal altså både give en omgang OG sige noget pænt for at komme i betragtning til en plads i en potentiel arbejdsgivers netværk?

Sorry, det bliver uden mig. Træk mig i dagpengene, hvis det er konsekvensen. Det der cirkus optræder jeg ikke i.

I skal nok høre fra mig, kære arbejdsgivere, hvis I slår en relevant stilling op. I må også hellere end gerne kontakte mig, hvis I trænger til en tår kaffe og en jobsnak. 

Forvent blot ikke, at jeg ud af det blå slår på tråden og spilder vores tid med en sludder for en sladder om alt og intet.